Glukagon

Model af et Glukagon-molekyle

Glukagon er et peptidhormon, der produceres i bugspytkirtlen og er sammen med insulin med til at regulere blodsukkeret. Glukagon bevirker øgning af blodsukkeret, idet hormonet stimulerer til nedbrydning af glykogen til glukose med henblik på at frigive glukose til blodet ved lavt blodsukker.[1]

Glukagon bruges også som lægemiddel ved førstehjælp hos personer med for lavt blodsukker (hypoglykæmi).

Ud over at stimulere nedbrydningen af glykogen til glukose (glykogenolyse) har glukagon følgende effekter:

1) Stimulering af glukoneogenesen (nydannelse af glukose ud fra lactat, glycerol og aminosyrer).

2) Stimulering af lipolysen (nedbrydningen af fedt til frie fedtsyrer).

3) Hæmning af glykolysen (nedbrydningen af glukose).

  1. ^ Glukagon. Netdoktor.dk 2022

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search